Gildet paa Solhoug
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
og frem [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.] ˺
vedbliver under deres Replikker at lyde indenfor)
den)
idet de Begge pege paa Signe)
Faksimile
2 1/4 Ark.
Knut Gjæsling,
Kongens Foged,
i
«Gildet paa Solhoug».
Skuespil i 3 Akter
Kongens Foged,
i
«Gildet paa Solhoug».
Skuespil i 3 Akter
Hr. Michelsen 18/9 88 Hr. Kavli. Bg. 16/8 79. Reg. Brun.
Udleveret til Hr. Isachsen 5/12 55.
Hr Thorsen
B: 13/12 60. Wieegen
Reg:
Faksimile
Faksimile
3.
Første Akt.
1ste Scene.
Bengt, Margit, Knut og Erik (sidde
om Bordet tilvenstre.) I Baggrunden Knuts Mænd.
(Ringning til Høimesse høres fra en nærliggende Kirke)
om Bordet tilvenstre.) I Baggrunden Knuts Mænd.
(Ringning til Høimesse høres fra en nærliggende Kirke)
Bengt
.Men, men, min kjære Hustru!
–
(springer op fra Bordet)
Jasaa, Fru
Mar{g}
˹j˺it
!
I mener˹,˺ at Eders Søster –
I mener˹,˺ at Eders Søster –
Erik
.naar Signe bliver hans Hustru.
–
Og vel skal I mærke Jer dette, Fru
Mar{g}
˹j˺it
!
Det kan være en Uge siden˹,˺ at jeg var til Drik-
keg˹j˺ilde paa Hægge, hos Erik˹,˺ som d{e} ˹é˺r ˹sidder˺ staaer ;
Øllet var stærkt, og da det led ud paa Kvæl-
den˹,˺ gjorde jeg det Løfte˹,˺ at Signe, Eders fagre
Søster, skulde vorde min Viv før Aaret var om-
me. Aldrig skal I sige Knut Gjæsling paa,
at han har brudt noget Løfte; I seer da
vel˹,˺ at I maa kaare mig til Eders Søsters Huus-
bond, enten med det Gode eller med det Onde!
Det kan være en Uge siden˹,˺ at jeg var til Drik-
keg˹j˺ilde paa Hægge, hos Erik˹,˺ som d{e} ˹é˺r ˹sidder˺ staaer ;
Øllet var stærkt, og da det led ud paa Kvæl-
den˹,˺ gjorde jeg det Løfte˹,˺ at Signe, Eders fagre
Søster, skulde vorde min Viv før Aaret var om-
me. Aldrig skal I sige Knut Gjæsling paa,
Faksimile
4.
at han har brudt noget Løfte; I seer da
vel˹,˺ at I maa kaare mig til Eders Søsters Huus-
bond, enten med det Gode eller med det Onde!
Margit
Saa kunde I nok vinde Jer min Søster til Brud.)
–
(med indædt Harme)
I veed snildt at belægge
Eders Ord, Fru Mar{g} ˹j˺it ! Forsandt, I burde væ-
re Præst og ikke Eders Huusbonds Frue.
˹
gaar fra Bordet
Eders Ord, Fru Mar{g} ˹j˺it ! Forsandt, I burde væ-
re Præst og ikke Eders Huusbonds Frue.
og frem [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.] ˺
Bengt
.saa kunde nok jeg ogsaa –
–
(vedbliver uden at agte paa Bengt)
Men vel
skal I mærke Jer˹,˺ at havde en vaaben ˹før˺ kyndig
Mand talt mig til paa saadan Viis som I,
saa –
skal I mærke Jer˹,˺ at havde en vaaben ˹før˺ kyndig
Mand talt mig til paa saadan Viis som I,
saa –
Bengt
.I maa forstaa os!
–
(som før)
Nu, kort og godt, saa skulde han
fornummet˹,˺ at Øxen sidder mig løs i Haanden,
som I fornylig sagde˹.˺
fornummet˹,˺ at Øxen sidder mig løs i Haanden,
Faksimile
5.
som I fornylig sagde˹.˺
Margit
.og det har jeg givet Jer.
–
˹
Er kommet fræm
[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
˺
Vel! vel!
jeg vil heller ikke
regne
det saa
nøie med Jer, Fru Mar{g} ˹j˺it ! I har mere Kløgt
og Betænksomhed end alle vi Andre tilhobe.
Der er min Haand; kanhænde˹,˺ der er skjællig
Grund for alle de haarde Ord˹,˺ I sagde mig.
nøie med Jer, Fru Mar{g} ˹j˺it ! I har mere Kløgt
og Betænksomhed end alle vi Andre tilhobe.
Der er min Haand; kanhænde˹,˺ der er skjællig
Grund for alle de haarde Ord˹,˺ I sagde mig.
Margit
.et Gilde her paa Solhoug idag.
–
Et
G˹j˺ilde
?
Margit
I kan da lære min Søster at kjende.
–
Vel, Fru
Mar{g}
˹j˺it!
jeg takker Jer; dog var
det ikke for at søge K˹j˺irken˹,˺ jeg red herned
imorges. – Min Reise gjælder Gudmund Alfsøn,
Eders Frænde.
det ikke for at søge K˹j˺irken˹,˺ jeg red herned
imorges. – Min Reise gjælder Gudmund Alfsøn,
Eders Frænde.
Margit
.Hvor vil I søge Ham?
–
Erik
.han turde være nærmere˹,˺ end I tænker
–
(sagte til Erik)
Ti stille!
Margit
.Nærmere? Hvad mener I?
–
Har I da ikke
hørt˹,˺
at han er kommen til-
bage til ˹ Landet. Han fulgte ˺ Norge, ifølge med Kantsleren Audun
af Hægranæs , som var sendt til Frankrig for
at hente vor nye Dronning.
bage til ˹ Landet. Han fulgte ˺ Norge, ifølge med Kantsleren Audun
af Hægranæs , som var sendt til Frankrig for
at hente vor nye Dronning.
Erik
.Fru Margit veed da ikke –
–
(sagte til Erik)
Det synes saa; men lad Dig
ikke mærke med Noget. (høit.) Nu, ˹ja,˺ Fru Mar-
{g} ˹j˺it , jeg faaer ligefuldt tage afsted paa Lyk-
ke og Fromme; ved Kvældstid kommer jeg
igjen.
ikke mærke med Noget. (høit.) Nu, ˹ja,˺ Fru Mar-
{g} ˹j˺it , jeg faaer ligefuldt tage afsted paa Lyk-
ke og Fromme; ved Kvældstid kommer jeg
igjen.
Bengt
.det har vi fast bestemt os til
–
(til Margit)
Vær I kun rolig!
Faksimile
7.
Bengt
.til Noget saa staaer det fast.
–
Det kan jeg lide, Herr Bengt Gautesøn! Jeg
har det paa samme Sæt, og jeg har nu engang
drukket paa ˹Svogerskab˺ Slægtskab mellem os; I faaer see
til˹,˺ om ikke jeg ogsaa holder fast ved mit Ord.
Guds Fred ˹–˺ til ikvæld! (gaaer ud af Baggrun-
den med sine Mænd.)
har det paa samme Sæt, og jeg har nu engang
drukket paa ˹Svogerskab˺ Slægtskab mellem os; I faaer see
til˹,˺ om ikke jeg ogsaa holder fast ved mit Ord.
Guds Fred ˹–˺ til ikvæld! (gaaer ud af Baggrun-
den med sine Mænd.)
Anden Akt.
1ste Scene.
Chor af Gjæster. – Derefter Knut og Erik.
Chor
(udenfor)
Han favner den væne Lilje!
–
(kommer ud fra Huset med Erik. Musik
vedbliver under deres Replikker at lyde indenfor)
Erik
.til at angre Dig, Knut!
Faksimile
8.
–
Lad Du mig om det{.}
˹!˺
Erik
.frit hvor det lyster ham.
–
Jeg veed˹,˺ hvad jeg gjør. I hans egen Stue har
jeg søgt ham˹ , ˺ og der var han ikke at finde.
Og dersom jeg nu forsøgte paa at gribe ham her,
mener Du da˹,˺ at Fru Margit var tilsinds at g˹j˺i-
ve mig Signe til Hustru?
jeg søgt ham˹ , ˺ og der var han ikke at finde.
Og dersom jeg nu forsøgte paa at gribe ham her,
mener Du da˹,˺ at Fru Margit var tilsinds at g˹j˺i-
ve mig Signe til Hustru?
Erik
.med det Gode blev det vel ikke, men –
–
Og med det Onde gad jeg nødig gaa frem{;}
˹. –˺
Gudmund er jo ogsaa min Ven fra gamle Tider,
og han kan gjøre mig Nytte. (bestemt.) Derfor
bliver det˹ , ˺ som jeg har sagt; ikvæld skal Ingen
her paa Gaarden vide˹,˺ at Gudmund Alfsøn er
fredløs{,} ˹;˺ imorgen faaer han see at hjælpe sig selv.
Gudmund er jo ogsaa min Ven fra gamle Tider,
og han kan gjøre mig Nytte. (bestemt.) Derfor
bliver det˹ , ˺ som jeg har sagt; ikvæld skal Ingen
her paa Gaarden vide˹,˺ at Gudmund Alfsøn er
fredløs{,} ˹;˺ imorgen faaer han see at hjælpe sig selv.
Erik
.Ja, men Kongens Lov!
–
Aa, Kongens Lov! Du veed ligesaa godt som
jeg, Kongens Lov agtes ikke stort herinde i
Bygderne; skulde Kongens Lov gjælde, saa
maatte mangen stout Karl iblandt os bøde
baade for Bru ˹r˺ d erov og Manddrab. – Kom
nu! ˹jeg gad vide, hvor Signe – – –˺ (gaaer ud til Høire med Erik.) ˹i 2den Culisse[HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.] ˺
Faksimile
9.
jeg, Kongens Lov agtes ikke stort herinde i
Bygderne; skulde Kongens Lov gjælde, saa
maatte mangen stout Karl iblandt os bøde
baade for Bru ˹r˺ d erov og Manddrab. – Kom
nu! ˹jeg gad vide, hvor Signe – – –˺ (gaaer ud til Høire med Erik.) ˹i 2den Culisse[HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.] ˺
4de Scene.
Margit. Gudmund.
Gudmund
.Hør kun, jeg vil Dig
˹fortro˺
betro
–
(Man hører de efternævnte Personer tale uden-
for, førend de komme ind.)
for, førend de komme ind.)
5te Scene.
De Forrige. – Signe, Knut, Erik og flere
Gjæster (komme fra Høire)
Gjæster (komme fra Høire)
–
(endnu i Baggrunden)
Gudmund Alfsøn! vent,
jeg maa tale et Ord med Dig. (bliver staaende
i Samtale med Erik, som under det Følgende
gaaer ud.)
jeg maa tale et Ord med Dig. (bliver staaende
Faksimile
10.
i Samtale med Erik, som under det Følgende
gaaer ud.)
Gudmund
.han maa hjælpe˹r˺ mig
˹nok˺
dermed
.
–
(sagte til Erik, idet denne gaaer)
˹Jo, jo! siger jeg.˺ Gudmund
er hendes Frænde, han maa tale min Sag. –
(høit, idet han nærmer sig) Hør, Gudmund!
er hendes Frænde, han maa tale min Sag. –
(høit, idet han nærmer sig) Hør, Gudmund!
Gudmund
.længer tør lade mig gaa fri?
–
Tør? Vær kun rolig for det; Knut Gjæsling
tør Alt˹,˺ hvad han vil{.} ˹! –˺ Nei, det er noget An-
det; – Du veed jo, jeg gjælder her i Bygden
for en vild, ustyrlig Karl .
tør Alt˹,˺ hvad han vil{.} ˹! –˺ Nei, det er noget An-
det; – Du veed jo, jeg gjælder her i Bygden
for en vild, ustyrlig Karl .
Gudmund
.og hvis Rygtet lyver, saa –
–
Aa nei, Mangt og Meget kan jo være sandt
nok; men nu skal Du høre – (gaaer i Sam-
tale med Gudmund op mod Baggrunden.)
nok; men nu skal Du høre – (gaaer i Sam-
tale med Gudmund op mod Baggrunden.)
Margit
.Du fatter det ikke; ligegodt. (gaaer tilbage)
Faksimile
11.
–
(kommer atter ned i Forgrunden)
Gudmund
.fæst Dig en fager Ungmø til Viv!
–
See, see{,}
˹.˺
{o}
˹O˺g
˹hvis˺
dersom
jeg nu sagde Dig, at det
er ˹netop˺ lige det Samme˹,˺ jeg selv har tænkt paa˹.˺ idag.
er ˹netop˺ lige det Samme˹,˺ jeg selv har tænkt paa˹.˺ idag.
Gudmund
.maa Du vide˹,˺ at ogsaa jeg –
–
Du? Gaaer Du ogsaa med slige Tanker?
Gudmund
.– jeg er jo fredløs –
–
Ei, det skal Du lidet agte. Der er jo In-
gen her paa Gaarden uden Fru Margit som
veed Besk˹j˺ed derom, og saalænge jeg er din
Ven, saa har Du En˹,˺ Du kan lide paa. –
Hør ˹nu bare˺ kun –! (fortsætter hviskende, idet han
med Gudmund gaaer op mod Baggrunden)
gen her paa Gaarden uden Fru Margit som
veed Besk˹j˺ed derom, og saalænge jeg er din
Ven, saa har Du En˹,˺ Du kan lide paa. –
Hør ˹nu bare˺ kun –! (fortsætter hviskende, idet han
med Gudmund gaaer op mod Baggrunden)
Margit
at dølge Noget for Dig
–
(til Gudmund, idet de Begge komme ned i Forgrun-
den)
˹See,˺ Det maa jeg
˹like˺
lide
; der er min Haand!
˹
NB
pas paa[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.] ˺
NB
pas paa[HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.] ˺
Faksimile
12.
Gudmund
.Og der er min! (giver Knut Haanden)
–
Men nu maa vi da ogsaa nævne hinanden˹,˺ hvem
det er –
det er –
Gudmund
.har jeg fundet den, som –
–
Jeg ligesaa. Jeg fører min herfra endnu inat,
hvis det gjøres Behov.
hvis det gjøres Behov.
Signe
.Gudmund!
–
˹(˺ og Gudmund
(hviske paa engang til hinanden,
idet de Begge pege paa Signe)
Der er hun!
Gudmund
.Ja, min!
–
(studsende)
Nei, min!
Gudmund
.Hvad mener Du?
–
Det er jo hende˹,˺ som jeg vil –
Gudmund
.
Margit! ˹(˺
hun har hørt Alt
˹)˺!
–
Ei, er det saadan fat! Hør, Fru Mar{g}
˹j˺it,
da har I ikke nødig at lade saa forundret; jeg
skjønner ˹nu˺ det Hele.
da har I ikke nødig at lade saa forundret; jeg
Faksimile
13.
skjønner ˹nu˺ det Hele.
Margit
.O, Intet! Intet!
–
(til Margit.)
Og imorges da I fik mit Ord
paa˹,˺ at ˹jeg skulde˺ holde mig rolig her paa Gaarden ikvæld, –
3 I 2 har 1 da vidst˹,˺ at Gudmund skulde komme! ˹–˺
Ha, ha! bild Jer aldrig ind˹,˺ at I kan drive
Gjæk med Knut Gjæsling! Signe er bleven
mig kjær; endnu før Middag var det mit u-
besindige Løfte, som drev mig til at beile
efter hende, – men nu –!
paa˹,˺ at ˹jeg skulde˺ holde mig rolig her paa Gaarden ikvæld, –
3 I 2 har 1 da vidst˹,˺ at Gudmund skulde komme! ˹–˺
Ha, ha! bild Jer aldrig ind˹,˺ at I kan drive
Gjæk med Knut Gjæsling! Signe er bleven
mig kjær; endnu før Middag var det mit u-
besindige Løfte, som drev mig til at beile
efter hende, – men nu –!
Margit
.Stille! Stille!
–
˹Haardt og bestemt˺ (til Margit)
Fru Mar{g}
˹j˺it! I er hendes ældre
Søster; et Svar skal I give mig˹.˺
Søster; et Svar skal I give mig˹.˺
Margit
.jeg kan Intet svare.
–
Det er godt, saa har jeg ikke mere at gjøre
paa Solhoug! Men efter Midnat – mærk
Jer det, da er Dagen tilende{,} ˹;˺ da tør I nok
see mig igjen, og saa faaer Lykken raade for˹,˺
hvem der skal føre Signe fra Gaarden, han
eller jeg{.} ˹!˺
paa Solhoug! Men efter Midnat – mærk
Faksimile
14.
Jer det, da er Dagen tilende{,} ˹;˺ da tør I nok
see mig igjen, og saa faaer Lykken raade for˹,˺
hvem der skal føre Signe fra Gaarden, han
eller jeg{.} ˹!˺
Signe
.Gudmund! for alle Helgene!
–
Vær spa
˹k˺
g
, vær bare spa
˹k˺
g
, Gudmund Alfsøn!
Før Solen rinder˹,˺ skal Du være i min Magt –
og hun, din Fæstemø, – (raaber ud til Venstre)
Kom Erik, afsted til vore Frænder! (truende,
idet han gaaer) Ja, vee Jer Alle, naar jeg
kommer igjen! (gaaer ud til Høire i Baggrun-
den med Erik.)
Før Solen rinder˹,˺ skal Du være i min Magt –
og hun, din Fæstemø, – (raaber ud til Venstre)
Kom Erik, afsted til vore Frænder! (truende,
idet han gaaer) Ja, vee Jer Alle, naar jeg
kommer igjen! (gaaer ud til Høire i Baggrun-
den med Erik.)
Tredie Akt.
8de Scene.
Anden Huuskarl
.ere bundne; der komme de.
9de Scene.
De Forrige. – Gjæster og Huuskarle, som føre
Knut Gjæsling, Erik fra Hægge og flere af
Knuts Mænd bundne mellem sig.
Knut Gjæsling, Erik fra Hægge og flere af
Knuts Mænd bundne mellem sig.
–
(bleg og stille)
Manddraber! Gudmund! hvad
siger Du til det?
siger Du til det?
Gudmund
.Knut! Knut! hvad har Du gjort?
–
Det var en Vaadesgjerning, det sværger jeg. –
Han ˹løb imod mig med løftet Økse jeg˺ mødte mig i Svalegangen; det var mørkt
˹vilde værge for mig˺ derinde og saa hug jeg uforvarende til˹.˺ med Øxen
Han ˹løb imod mig med løftet Økse jeg˺ mødte mig i Svalegangen; det var mørkt
˹vilde værge for mig˺ derinde og saa hug jeg uforvarende til˹.˺ med Øxen
Erik
.Det er Sandhed!
–
Fru Mar{g}
˹j˺it! kræv˹,˺ hvad Bod I vil{,}
˹;˺ jeg er
rede til at betale den.
rede til at betale den.
Margit
.Eders onde Anslag mod min Søster.
Faksimile
16.
–
Aldrig skal jeg mere prøve paa at løse
mit usalige Løfte. Tro mig, jeg skal bedre mig,
bare ˹jeg˺ ikke ˹faaer lide en uhæderlig˺ min gamle Moder – det gaaer mig
˹straf for min gjerning˺ mest til Hjertet . Gudmund! skulde Du komme
til Ære og Værdighed igjen, saa tal godt for
mig hos Kongen{.} ˹!˺
mit usalige Løfte. Tro mig, jeg skal bedre mig,
bare ˹jeg˺ ikke ˹faaer lide en uhæderlig˺ min gamle Moder – det gaaer mig
˹straf for min gjerning˺ mest til Hjertet . Gudmund! skulde Du komme
til Ære og Værdighed igjen, saa tal godt for
mig hos Kongen{.} ˹!˺
10de Scene.
De Forrige. En Karl.
Gudmund
.det Tungeste jeg kunde friste.
–
Nei, Gudmund! dyrt skal Du sælge Livet; ˹løs os!˺
{v}
˹V˺i
ere Alle rede til at slaa for Dig.
ere Alle rede til at slaa for Dig.
11te Scene.
De Forrige. Kongens Sendebud med
Følge.
Følge.
Sendebudet
.Det vide vi Alle!
–
(Alle)
Hvorledes?
Faksimile
17.
Sendebudet
.Audun Hugleiksøn er falden.
–
(Alle)
Falden!
Signe
.Som skal svare Dig i Fryd og i Smerte.
Slutningssang.
Chor
.Over Jorden vogter Lysets Øie,
Værner kjærligt om den Frommes Fjed,
Sender Trøstens milde Straaler ned; –
Lovet være Herren i det Høie!
